Repertoire, tidligere:

2004-2012:

 

MIN FEDE VENINDE - en klassisk komedie for alle, både tykke og smalle.

Spilleperiode:  marts 2012.

Vicky, ejer af et antikvariat, er temmelig kraftig. Hun lider og lever under de morsomheder som hendes to logerende smider efter hende. Det er James, en ung genert skotte der forsøger at blive forfatter, og Henry, en ikke-så-ung og ikke-så-genert bøsse, der begge mere eller mindre bevidst fastholder hende i gamle mønstre. Efter Vickys korte romance med Tom, en smuk mandlig bog-kunde, der skal rejse udenlands i et halvt år for at arbejde, overtaler Henry Vicky til at tabe sig, med ham som benhård træner, så Tom kan blive overrasket over hendes forvandling når han kommer tilbage. Og overrasket, det bliver han….

Medvirkende: Peter Zhelder, Mille Berg, Morten F. Hansen og debutanten Peter Høgsbro.

Instruktion: Susanne Breuning. Scenografi: Loa Miller. Manuskript: Charles Laurence. Oversættelse: Morten F. Hansen. Forlag: Nordiska.

 

BARE ÉN GANG TIL – en Preben Kaas kabaret

Spilleperiode: nov-dec. 2011. Repremiere: nov-dec 2012!

Forestillingen er en eftertænksom, musikalsk og humoristisk tur gennem Preben Kaas’ tekstunivers tilsat zapperkulturens mere nutidige tempo og tolkning. Mange husker stadig klassikere som ”Lykke”, ”Hva’ ska’ vi med kvinder” og ”Åh babe, kom med et bud”. Disse værker og mange flere rives fra hinanden og klistres sammen igen med en passende blanding af ærefrygt og respektløshed.  Kabareten skildrer et menneskes liv fra vugge til grav. Den almindelige danskers jagt på lykken og på det rigtige image.

Forestillingen i 2011 udløste gode anmeldelser, her er et par uddrag:

”Indtagende og begavet kabaret…Overrumplende elegant…”Jyllands-Posten *****

 ”Der er tænkt på det hele…Der er så meget guf at øse af.” Cph-Culture *****

”Imponerende godt skruet sammen…En sprudlende og veludført hyldest.” Kultunaut ****

Medvirkende: Rasmus Krogsgaard, Pianist: Mickey Holm-Pless, Instruktør: Jan Hertz

 

STODDER 2.0 – et schtykke til med fissefilet. 

Spilleperiode: juni samt august-september 2011.

Tænk, hvis den eneste ene var en anden?! Tag en tur på stodder-karrusellen mens du venter på prinsen på den skide hest…
”Stodder 2.0” er PLAYs udlægning af den evige historie om mænd og kvinders lange, seje kamp med- og mod hinanden. Forestillingen vender alle kærlighedsklichéer på vrangen, og går lige i flæsket på kvinderne som de måske-skyldige i “kampen om kærligheden”. Vi har med denne produktion forsøgt at skabe en ny genre, som kombinerer standup, teater, musical, sit-com, revy, komedie og drama. ”Stodder” er både tempofyldt og dvælende, og indeholder både filmiske, showprægede, rørende og bindegale scener. Der er masser af humor og hylende grinagtige sekvenser, men også noter af alvor, så begge ender af skalaen dækkes og understøtter hinanden.

Medvirkende: Mille Berg og Kasper D. Gattrup
Instruktion/sparring: Joey J. Miller

 

PLAY COMEDY CLUB – standup, open mic.

Spilleperiode: Showet kører hver torsdag næsten hele året rundt

Comedy-clubben er et initiativ, der blev startet op af komikerne Frank Hvam og Mikael Wulff i efteråret 2008 under navnet “Bitter Baby comedy club”, og har kørt på Play hver torsdag aften siden da. På det nye Play kører vi nu videre i samme ånd under navnet: “Play Comedy Club”. Værterne er på skift nogle af landets profilerede komikere, og de medvirkende er en god blanding af meget kendte og knap så kendte komikere.

 

THOMAS WIVEL OG POVL CARSTENSEN:  STORY-STANDUP

et onsdagsshow hver måned fra sommer 2010 – sommer 2011.

De hærdede stand up komikere Thomas Wivel og Povl Carstensen  kombinerer klassisk stand up med autentisk baserede historier, hvor  komikeren sætter sig selv på spil og åbner op for nære, personlige sluser. Det må gerne være dramatisk, det må gerne være hudløst. Men frem for alt skal det være underholdende!

FASTE VÆRTER: Thomas Wivel og Povl Carstensen

SPECIALGUESTS: Mads Keiser (skuespiller) Carsten Bang (komiker), Per Helge Sørensen (DM-mester i storyslam) m.fl.

 

SPECIALKLASSEN – Live-improcomedy.

Spilleperiode: To gange om måneden siden sep 2008

Specialklassen er Københavns mest toptunede improgruppe. Fire professionelle skuespillere/komikere improviserer sig igennem scener baseret på publikums idéer. Det er ny komik her og nu, uforudsigeligt og vildt, og uden skæg og blå briller. Specialklassen kan også præsentere en vaskeægte Reumert prismodtager, nemlig Kasper le Fevre. Gruppen har på få år opbygget et kæmpe stampublikum, og spiller konsekvent for fulde huse.

MEDVIRKENDE: Rasmus Søndergaard, Kasper le Fevre, Kasper Nielsen, Kasper D. Gattrup.

PIANIST: Christian Bøtker / Stefan V. Jokumsen

 

BARSEL -Bare vent til mor kommer hjem..

Spilleperiode: 9. og 16. november 2010

Danmarksmesteren i Story Slam 2010, Per Helge Sørensen er tilbage med et spritnyt comedy show om mænd på barsel.
Efter tre måneders undercovertilværelse i de Københavnske ammestuer er han klar med en perlerække af historier om kontrollerende mødre, underkuede fædre, broccoli der aldrig bliver spist og en flyverdragt, der lugter mistænkeligt af guldøl.
Bliver man tilgivet, hvis man smider scanningsbilledet væk? Og kan hun se forskel, hvis man låner naboens? Er det okay at lade baby sove under en parkeret bil – hvis nu p-billetten er betalt? Og kan man redde sit sexliv efter mødet med den batteridrevne brystpumpe?
MEDVIRKENDE: Per Helge Sørensen

 

MAGNUS BETNÉR- standupshow: “LIVETS ORD”

Spilledato: 4. november 2010 kl. 19.00

Svenskeren fra Zulu Comedy Galla er tilbage!

Magnus Betnér – “Livets ord”: A 90 minutes English version of the celebrated nordic tour. Fearless, unwavering and as tough as a punch to the jaw. Finally, one og Sweden’s most celebrated standup comics is back with brand new material. Magnus Betnér is once again tackling Sweden on a national tour where he keeps on questioning, discussing and heckling society.

 

 BITTER BABY COMEDY CLUB

Spilleperiode: hver torsdag, sep 2008-sep 2010

Bitter Baby Comedy Club er et initiativ, der blev startet op af komikerne Frank Hvam og Mikael Wulff. Aftenens formål er simpelt: Det er stand-up comedy, hvor komikerne skal lave noget andet end sædvanligt, der skal udvikles nyt materiale, og alle, både publikum og komikerne, skal have det sjovt. På scenen optræder jævnligt nogle af landets bedste og mest profilerede komikere med hvad de nu har lyst til den aften. Ingen af de optrædende modtager løn.

FAST VÆRT: Mikael Wulff eller Frank Hvam

OPTRÆDENDE, ca. 4 komikere hver gang: Frank Hvam, Mikael Wulff, Lasse Rimmer, Jan Gintberg, Carsten Bang, Linda P., Elias Ehlers, Tobias Dybvad, Casper Christensen, Lars Hjortshøj, Mick Øgendahl, Steen Molzen, Anders Stjernholm, Zulu-Comedy Fight-club-folk, Anden og mange andre.

 

CHRISTIAN FUHLENDORFF - Impro-standup

Spilleperiode: en gang om måneden siden 2007

Christian Fuhlendorff er en af Danmarks absolut bedste improvisatorer. Han har optrådt på Play i de sidste par år, og bruger stedet som øveplads og publikum som velvillige prøveklude. Der er masser af publikumskontakt, og man er sikret en uforudsigelig aften. Fuhlendorff har i 2009 fået sin egen sit-com på TV2-zulu; ”Kristian” som efter sigende skulle være efterfølgeren til ”Klovn”.

Overskuddet af billetsalget går til velgørende formål.

OPTRÆDENDE:  Christian Fuhlendorff, af og til med Tobias Dybvad eller andre gæster.

 

STODDER – ET SCHTYKKE MED FISSEFILET

Spilleperiode: maj-juni 2009

Hvorfor er den eneste ene altid er en anden? Tag en tur rundt i stodder-karrusellen mens du venter på prinsen på den skide hest. Et comedy-drama hvor Dagens Mand smækker kuglerne på grillen. PLAY følger op på sidste sæsons XL-succes “Str. 42″ med dette nye skod på stammen.

MEDVIRKENDE: Mille Berg, Kasper D. Gattrup, Mette Rye Iversen og Josephine A. Wulff-Høyer Hansen

INSTRUKTION: Karen Lundsby Andersen

MANUSKRIPT: Thomas Markmann

LYSDESIGN: Henrik Spangsbo

 

SÅ ER DER BARE OS TRE - En knaldet komedie med mandehørm og kvindelist…

Danmarkspremiere 5. feb-1.marts 2009

De to sølle eksistenser Frank og Perry bor sammen i verdens mindste lejlighed. Den er ikke rigtig skabt som delelejlighed så det kniber med privatlivet. En dag braser alfahannen Deke ind ad døren. Han kender Frank, tror Perry. Nej, han kender Perry, tror Frank, og snart er Deke flyttet ind i lejligheden. Med karisma, kvindetække og godt mundtøj styrer Deke lejligheden med hård hånd, og snart har han også bragt en pige med ind…

MEDVIRKENDE: Caspar S. Clausen, Morten F. Hansen, Kasper D. Gattrup, Kathrine Voigt og Peter U. Jensen.

INSTRUKTION: Anders Krag

MANUSKRIPT: Michael Weller

 

A REPORT TO THE ACADEMYa monoloque by Franz Kafka.

Spilleperiode: Sep 2008

GÆSTESPIL med den sorte amerikanske skuespiller Michael Simpson.  Opsætning på engelsk.

The year is 1917. An exceptional speaker delievers a report to an audience of scientists. Red Peter, the speaker, has been asked to describe his former life. Because he has learned to speak, think and live as a Man, he is capable of delievering his report. But even at this point, at the peak of his development and career, in the eyes of the world he still remains what he was born: AN APE…

This is the age old story of the struggles involved in intergration into a new society and the consequences of assuming a new identity.

MEDVIRKENDE: Michael Simpson

INSTRUKTION: Christina Hildebrandt

 

GIRO 413 – glemmer du, så husker jeg…

Urpremiere. 16. april – 17. maj 2008

En hyldest til den danske sangskat. De gode gamle sange sat i scene i en forestilling fuld af respekt for traditionerne og de evigtgyldige melodier.

INSTRUKTION: Karen Lundsby Andersen

MEDVIRKENDE: Kasper D. Gattrup, Birgitte Agertoft, Ida Cæcilie Rasmussen.

PIANIST: Christian Bøtker

MANUSKRIPT: Thomas Markmann

 

DEN SORTE ENGEL

Spilleperiode: 10. – 27. januar 2008

Gæstespil med Pony Express Theater.

Et drama om Ungdom, Fængselsliv, Magt og skæbne. Vi følger 3 unge mænd på dødsgangen, underlagt fangevogterens luner.                 

INSTRUKTION: Michael Phillip Simpson

MEDVIRKENDE: Caspar S. Clausen, Elvir Ramovic’, Simon Zorde og Jens Blegaa

MANUSKRIPT: Jean Genet

 

STR. 42 – et stykke så lækkert, at det sidder fast mellem tænderne..

Repremiere. 1. – 25. nov. 2007 

De superdullede københavnerkække studieværtinder Søs og Liva har taget det helt almindelige menneske Anette Møller fra Herning i studiet for at give hende en makeover. Kom og få en aften i selskab med kvindens indre smatso. Vi garanterer duller og deller i fri dressur.. De to teaterdirektricer står selv på scenen som studieværtinderne Søs og Liva, flankereret at 3 skønne skuespillere in-spe.
INSTRUKTION: Karen Lundsby Andersen
MEDVIRKENDE: Mette Rye Iversen, Mille Berg, Josephine Park, Josefine A. Wullf-Høyer Hansen og Kim Wrang Henriksen.

MANUSKRIPT: Karen Lundsby Andersen, Mille Berg og Mette Rye Iversen

 

STR. 42 – et stykke så lækkert, at det sidder fast mellem tænderne..

Upremiere. 17. maj – 10. juni 2007

De superdullede københavnerkække studieværtinder Søs og Liva har taget det helt almindelige menneske Anette Møller fra Herning i studiet for at give hende en makeover. Kom og få en aften i selskab med kvindens indre smatso. Vi garanterer duller og deller i fri dressur.. De to teaterdirektricer står selv på scenen som studieværtinderne Søs og Liva, flankereret at 3 skønne skuespillere in-spe.

INSTRUKTION: Karen Lundsby Andersen
MEDVIRKENDE: Mette Rye Iversen, Mille Berg, Birgitte Clausson-Kaas, Nina Maria Branner, Richard D. Ingvarsson.

MANUSKRIPT: Karen Lundsby Andersen, Mille Berg og Mette Rye Iversen

 

EN VRANGFORESTILLING

Spilleperiode: 19. januar – 10. februar 2007

Gæstespil v. Ulla Koppel.

Forvredne betragtninger med absurde anstrøg. Splintrende nyt og anderledes teater.

INSTRUKTION: Ulla Koppel

MEDVIRKENDE: Christine Kjærulff, Tine Petersson, Hanne Tvestmann, Babak Avernaghi, Frank Vakker

 

PLAY’N PINK

Spilleperiode: nov-dec 2006

Mest for koner, kællinger, kyllinger og kvinder i al almindelighed.  Kvindemonologer af Dario Fo og Franca Rame. “Vi har alle den samme historie”, “Opvågnen” og “En ensom kvinde”. Herudover forskellige caféarrangementer

MEDVIRKENDE: Mille Berg, Mette Rye Iversen & to håndplukkede elever (Josephine Park og Katinka Boye Bjerregård) fra dramaskolen dby.

INSTRUKTION: Karen Lundsby Andersen.

 

BASH

Spilleperiode: 17. – 21. december 2006

Gæstespil. TURRETUR præsenterer stykket ‘Bash’ af Neil Labute. “En skæbnefortælling, der rækker langt ud over det sædvanlige.”

MEDVIRKENDE: Malte Frid-Nielsen, Lene Storgaard, Anders R. Gjesing, Gry Frid-Nielsen.

INSTRUKTION: Lone Pedersen

 

BARE DET VAR MIG - en rejse i Preben Uglebjergs liv og sange.

Spilleperiode: Urpremiere. 10. nov – 4. dec. 2005, samt Repremiere. 8. september – 7. oktober 2006

Mange husker Preben Uglebjerg som visesanger, med bl.a. “Pigen fra Fyn”, “Penge” og ikke mindst “Gyngerne og Karrusellen”. I “Bare det var mig” følger vi hans liv gennem disse sange, og forsøger at give publikum et bedre indblik i hvem Preben Uglebjerg var.

INSTRUKTION: Joey J. Miller

MEDVIRKENDE:

I første opsætning: Kasper D. Gattrup, Stefan V. Jokumsen, Ditte Louise Seibert, Katrine Læssøe Agesen og Mette Rye Iversen.

I anden opsætning: Kasper D. Gattrup, Stefan V. Jokumsen, Marianne S. Andersen, Birgitte Clausson-Kaas og Katrine L. Aagesen.

DRAMATURGI: Anita Klein

 

BLACK OUT

Spilleperiode: 12. – 21. maj 2005

Gæstespil med teaterskolen Ophelias afgangshold.

Scenen er bygget om til udenrigsministeriets toilet, hvor almindelige mennesker, afviste asylansøgere, rengøringspersonale og ministre mødes og underlige konstellationer opstår. Publikum udfylder ansøgning om asyl ved indgangen, og enkelte afvises, ligesom i virkelighedens verden…

 

TRYLLEKUNSTNERENS FRIDAG – en magisk forestilling for de mindste.  

Spilleperiode: 17. – 25. marts 2005

Tryllekunstneren forsøger at holde fri, men det er ikke så let som man skulle tro. Der kommer vand ud af avisen, lysene tænder af sig selv, og den usynlige hund i snor går i den forkerte retning. Godt at Bamsen holder ham med selskab.

MANUSKRIPT: Lars Udengaard

MEDVIRKENDE: Lars Udengaard

 

KATTEJOMFRUEN

Danmarkspremiere. 30. sep – 31. okt 2004.

”Kattejomfruen” er et utraditionelt, eventyrligt, morsomt, skummelt og poetisk værk for hele familien. Vi er i sagaernes tid. Pigen Clara Serena bor med sine forældre og den kloge kat Sorte i en lille havneby. Livet går sin vante gang, indtil Clara Serena bliver overladt i den mystiske Tante Vinnikes varetægt. Vinike er af en ond og grusom natur, og prøver med trolddom at overtage Clara Serenas liv, ungdom og store kærlighed, sømanden Jan Hollænder. En forestilling fuld af musik, trolde, eventyr og kærlighed.

INSTRUKTION: Janken Varden.

MEDVIRKENDE: Birgitte Halling-Koch, Mette Rye Iversen, Mille Berg, Michael Brandt, Thomas Voss, Kasper Gattrup, Josefine Hansen og Jane Kolding.

MANUSKRIPT: Cecilie Løveid

 

LIVEKONCERTER

Play har siden åbningen i 2004 haft live-musik på teaterscenen, alt lige fra klassisk til hård hip-hop, over klesmer, samba, indie, rock, boyband, jazz osv.

 

 

 ANMELDELSER i uddrag:

Fan’me sjovt

”STODDER” lægger sig lige i halen på chick lit-historierne om Bridget Jones, Nynne og Sex and the City. Det er en ung scenes bud på, hvordan en blanding af stand up, cabaret, revy og spas kan formidle storby singlepigens kærlighedskvaler, storhedsvanvid og ensomhed. ”STODDER” er fan’me sjovt teater i stueplan uden én eneste højtidelig teatertone. ****Pernille Bøg, URBAN 2009

 Selv en tilskuer uden det fornødne kendskab til dansktoppen kan blive både underholdt og berørt af PLAY’s charmerende musikteaterforestilling ’Giro 413 – glemmer du, så husker jeg’. Forestillingen er en vellykket og charmerende bearbejdelse af et stykke dansk musikhistorie. **** Vaar Maria Channel, Teaterkalenderen 2008

 ”I dansk stand-up komiks superliga ligger Anders Matthesen, Mick Øgendahl, Jan Gintberg, Thomas Hartmann og Jonathan Spang i toppen. Christian Fuhlendorff, der ofte freestyler mindst halvdelen af sit show, er på vej op og bliver særdeles spændende at følge.I et komplet udsolgt Play Cph gik dansk stand-ups nye upolerede og vilde talent på scenen og begyndte straks at heckle den eneste anmelder i salen. Mig. Fed stil. Christian Fuhlendorff er et frisk pust på en selvhøjtidelig scene, fordi han insisterer på friheden til at opfinde jokes undervejs – friheden til at sende et drømmedrøn lige op i krydset og friheden til at ramme hjørneflaget”.  Jacob Wendt jensen, BT – september 2009

 

SAGT OM PLAY:

Hej Ensemble på Play

Vi er lige kommet hjem fra endnu en dejlig aften på Play, hvor man altid kan se frem til en spændende oplevelse. Det var et rigtig fed forestilling, Kasper Gattrup er utrolig dygtig og godt bakket op af resten af ensemblet. – man er helt høj bagefter og ganske glad indvendig. – ”det var bare det, vi lige ville sige.”. Mange tak for en god forestilling.

Torben og Kirsten, publikum til ”Bare det var mig” 2008

 

Tusind tak for alle de spændende ting I har kørende på jeres dejlige teater. Specialklassen er fænomenale, og det samme gælder hr. Fuhlendorff’s impro. Jeg har aldrig grinet så meget på så kort tid. Specialklassen må være det bedste, jeg længe har oplevet! Det glæder mig at se, hvor bredt et publikum, I rammer. For et år siden var jeg den mest kulturelle på årgangen (9. klasse), men nu er jeg ved at blive indhentet af mine venner, efter at de har set de fantastiske ting, I laver. Tusind tak for rigtig mange dejlige stunder!

Lotte Stuhr, publikum, januar 2010

 

“Til alle på og bag forestillingen “Stodder”. Jeg og en gruppe af tøser var i lørdags inde og se jeres forestilling “Stodder” og på vegne af os alle sammen vil jeg bare sige tak for en skøn og sjov forestilling. Personligt grinede jeg flere gange så tårerne trillede. Jeg var vild med formen, som I mestrede og det var dejligt at grine (af os selv…). Så altså et kæmpe tak for en god eftermiddag, og vi vil helt sikker holde øje med jeres forestillinger i fremtiden.”                                                                Kirsten Janniche, publikum, 2009.

 

“Stodder kan VIRKELIG anbefales… Aldrig har jeg grint så meget… Mille er min livshistorie.

”Min veninde og jeg så “Stodder” her lørdag eftermiddag, det var en super sjov oplevelse!! Vores grinemuskler var trætte da vi spiste senere.. Så tak for den oplevelse, vi glæder os allerede til at se mere!”                                                                                                              Kvinde, publikum til ”Stodder”, 2009

 

”PLAY- Helt klart et besøg værd. Man vil komme igen og igen, for her er stemning, nærvær og dygtige skuespillere.”                      Mand, publikum til ”GIRO 413”, 2008

                                                                                                  

”Jeg har været rigtig glad for at gå til teater på teaterskolen DBY, og vil gerne råde andre til at prøve at være elev hos jer. Det er en oplevelse for livet. Jeg har lært så meget, og har udviklet mig til et mere udadvendt menneske.

Elev på DBY 2008