MIN FEDE VENINDE

(my fat friend)

 

 

Danmarkspremiere.

“MIN FEDE VENINDE” (My fat friend, 1972) er en klassisk rap-i-replikken komedie for alle, både tykke og smalle. En hjertevarm fortælling om en kvinde der står ved en skillevej, også i fysisk forstand.
Vicky, ejer af et antikvariat, er – mildt sagt – temmelig kraftig. Hun lever og lider under de morsomheder som hendes to lejere smider efter hende. Det er James, en ung genert skotte der forsøger at blive forfatter, og Henry, en ikke-så-ung og ikke-så-genert bøsse, der begge “terroriserer” hende, som kun bedste venner kan. Efter Vickys korte romance med en smuk mandlig bog-kunde, der skal rejse udenlands i et halvt år for at arbejde, overtaler Henry Vicky til at tabe sig, med ham som benhård træner. Det bliver en succes, på vægtskålen, men hun forandrer sig i mere end en forstand. Da den smukke bogkøber, som aftalt, kommer tilbage, bliver han overrasket, men ikke på den måde som Vicky kunne have ønsket..

“Min fede veninde” handler om et usædvanligt venskab, hyggelig men snærende tryghed, og indre som ydre forandringer. Forestillingen lever af karakterernes indbyrdes forhold, den sceniske naturalisme, stemning, timing og intens dialog.

Play har i denne opsætning æren af at have Susanne Breuning indenfor dørene, i instruktør-rollen. Susanne har 45 års scenejubilæum her i 2012, så der er mange års erfaring i huset i disse dage, og det mærkes. Forestillingen bliver skarpt timet og koreograferet, som det passer sig for en rigtig komedie. Det ligger som hovedmål i Plays profil at fungere som væksthus og forbindelsesled mellem professionelle og debutanter i teaterverdenen, og denne opsætning er et klasseeksempel på dette; her er medvirkende i begge ender af skalaen. Teaterleder Mille Berg er hoppet i fede-dragten, og spiller Vicky med god balance mellem komik og alvor. Erfarne Peter Zhelder fortolker bøssen Henry med eminent timing og garvet replikbehandling, Morten F. Hansen er den mandlige bog-kunde som slår benene væk under Vicky, og debutanten Peter Høgsbro Toftegaard får lov at prøve kræfter med sin hidtil største rolle som den unge forfatter-spire James.
Stemningen under prøverne er usædvanlig god, og vi er blevet ret begejstrede for at arbejde med en klassisk, naturalistisk komedie, for en gangs skyld. Play er ellers kendt for primært at opsætte nyskrevne forestillinger (som “Stodder 2.0″ og “Str. 42″, med lige dele komedie, standup, musical og sitcom), men vi synes det københavnske teaterbillede savnede en oldie-but-goodie, så, her er den!

Der er solgt over 75% af alle billetter i forsalg, så der er ikke mange ledige pladser tilbage. Det er jo bare herligt, men skynd jer at købe billetter!

Spilleperiode: 2. – 25. marts 2012

Medvirkende: Peter Zhelder, Mille Berg, Morten F. Hansen, samt Peter Høgsbro Toftegaard (elev)
Instruktion: Susanne Breuning

Manuskript: Charles Laurence (forlag: Nordiska) Oversættelse: Morten F. Hansen 
Scenografi og kostumer: Loa Miller
Lysdesign: Henrik Spangsbo
Teknisk afvikling: Tobias Grøndahl
Værksted: Magni Viberg
Assistenter: Crisse Valentin Strand, Helle Lyhnebeck og Mads Holm
Tusind tak til: Joey Miller, Anders Krag, Johnny Berg, Henrik Lötschberg, Mortens mor og far m.fl.
Play-ledelse: Mille Berg og Mette Rye Iversen

Tak til sponsorer: Scenografien er bygget/sponsoreret af Magni Viberg.

 

Maden i forestillingen er sponsoreret af Super Brugsen, Njalsgade.

 

Spilledatoer 2012:

Fredag d. 2. marts kl. 20.00

Lørdag d. 3. marts kl. 20.00

Søndag d. 4. marts kl. 16.00

Fredag d. 9. marts kl. 20.00

Lørdag d. 10. marts kl. 20.00

Søndag d. 11. marts kl. 16.00

Fredag d. 16. marts kl. 20.00

Lørdag d. 17. marts kl. 20.00

Søndag d. 18. marts kl. 16.00

Fredag d. 23. marts kl. 20.00

Lørdag d. 24. marts kl. 20.00

Søndag d. 25. marts kl. 16.00

Sorry, comments are closed for this post.